Om: Den Clairvoyante Healer

Jeg hedder Per Overgaard Nielsen, er født maj 69, er gift med Heidi og vi har haft sølvbryllup, vi har 3 store børn.

Jeg er opvokset i Struer, udlært VVS’er, har læst til bygningsingeniør i Esbjerg og siden 97 har arbejdet som ingeniør, først hos Midtconsult, så NIRAS og retur til Midtconsult hvor jeg var medejer fra 2009 indtil nytår 2017. Hvorefter jeg arbejder hos ÅF til nytår 2018.

Samtidig med livet som ingeniør, har healingen været en del at mig fra 30 års alderen, hvor jeg også har haft afdødekontakt, renset huse og hjulpet forskellige personer. Alt sammen er foregået i det stille, da jeg ikke ville blande tingene sammen.

Healingen og clairvoyancen er vokset i mig, de sidste 20 år. I mange år var jeg autodidakt, men hen over de sidste år har jeg taget en Clairvoyant Vejleder uddannelse, samt Reiki 1 og 2 for at få “papir” på healingen.

I dag, arbejder jeg ved at sætte alle mine kundskaber sammen, så en seance kan for eksempel både indeholde afdødekontakt, clairvoyance og vejledningen. Og der er altid healing med i seancen.
Jeg føler en stor frihed og indre ro, når jeg udfører seancerne, blandt andet med healing og clairvoyance.

Ovenstående kommer af, at min tilgang til verden er at se det hele menneske. Så derfor giver det mig en stor glæde, at have muligheden for at hjælpe andre til selvhjælp både på kort og på lang sigt. 

Erfaring som Clairvoyant Healer

Clairvoyance  og healing følges ad hos mig, og har gjort det i mange år. Jeg har primært arbejdet med:

Energi boost generelt, velvære og energi efter sygdom, lindring af smerter og ubehag efter kemobehandling, vejledning og energi til at finde sig selv efter stress eller ulykke, råd og vejledning i svære situationer eller perioder af livet, dårlig ryg, uforklarlige hændelser i huset, råd og vejledning om fremtiden og job.